Наши партнеры

Menu



UEFA foretager dommerændringer

Andet fodbold

Det er slut med at bruge arme og albuer til at holde modstandere væk ved eksempelvis hjørne- og frispark. Det europæiske fodboldforbund vil unoderne til livs, og derfor er reglerne blevet skærpet.

UEFAs dommerkomités formand, Angel María Villar Llona, meldte efter et møde i komitéen ud, at unoden med brydekamp i feltet fremover ikke vil blive tolereret af dommerne.

”Straffesparksfeltet er ikke en brydering, og at holde fast i modstanderens trøje er ikke en del af fodboldspillet. Derfor støtter jeg som formand for UEFAs dommerkomité de dommere, der har modet til at skride ind overfor denne opførsel,” udtalte Villar Llona til organisationens hjemmeside og fortsatte:

”Dommerne har fået besked på i første omgang at give en mundtlig advarsel til de spillere, der på ulovlig vis bruger deres arme til at skubbe eller møve sig til en fordelagtig position i feltet. Hvis spilleren fortsætter den usportslige optræden, skal han tildeles et gult eller rødt kort.”

En anden regel der blev vedtaget ved mødet i Nyon var, at traditionen med at sparke bolden ud af banen, så en skadet spiller kan modtage behandling, fra dags dato er afskaffet. Det er nu udelukkende dommeren, der bestemmer om spillet skal stoppes, og dermed skal holdene heller ikke forvente at få bolden retur, hvis de sparker den ud i forbindelse med en skade.



Kommentér

En kommentar til “UEFA foretager dommerændringer

  1. Anders Hansen siger:

    Genialt ! B)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu