Наши партнеры

Menu



UEFA Cup-optakt: Bayern München – St. Petersburg

UEFA Cup

I aften tager Bayern München hjemme imod russiske Zenit St. Petersburg i UEFA Cup-semifinalen. Vi bringer en optakt over aftenens ene af to UEFA Cup-affærer.

Bayern München har allerede taget første skridt imod ‘The Treble’, da de i lørdags vandt den tyske pokalturnering mod Borussia Dortmund. De fører endvidere med ti point i Bundesligaen, som tegner til endnu et trofæ, så nu vender den tyske storklub blikket mod UEFA Cuppen. Her skal man møde de russiske mestre fra Zenit St. Petersburg.

Bayern må desværre se bort fra den målglade italieren Luca Toni, som indkasserede et gult kort i kvartfinalen mod Getafe, og skal derfor udstå karantæne i første kamp. Det må siges at være lidt af et tab, eftersom den formstærke angriber har scoret 8 mål i hans seneste 4 kampe.

Miroslav Klose er også tvivlsom til opgøret, så Bayerns største problem må være, hvor målene skal komme fra, når det kun er Podolski og Schlaudraff, der er meldt hundrede procent klar.

Bayern skal helst undgå, at gentage rivalerne fra Bayer Leverkusens fejl i kvartfinalen, da de tabte første kamp med hele 4-1, mod et Zenit hold der leverede blændende kontra spil.

Ottmar Hitzfelds hold vil også prøve at revanchere efter en pinlig, hvis ikke nærmere sagt, svineheldig kamp mod Getafe, som kun med nød og næppe blev slået ud.

Efter en skuffende sæson sidste år, og de massive investeringer der er lagt i holdet, går Bayern efter at vinde alle tre trofæer i år. Derfor vil en exit i UEFA Cup-semifinalen være en gigantisk nedtur for holdet, der prøver at kæmpe sig tilbage i tysk, og ikke mindst, europæisk fodbold.

Sidste sæsons russiske mestre, Zenit St. Petersburg, har været årets overraskelse i UEFA Cuppen, eftersom de har besejret store klubber som Villarreal, Marseille og Bayer Leverkusen på deres vej til semifinalen.

Bayern München vil sandsynligvis undervurdere holdet, men der er nok kvalitetsspillere til at forlade Allianz Arena med et godt udgangspunkt.

Andrei Arsharvin er ved at bevise, at han kan blive en kvalitets midtbanespiller. Pavel Pogrebnyak udgør også en trussel, i det han indtager topscorerlistens anden plads med otte mål, kun overgået af netop Luca Toni med ti træffere.

Zenit har dog problemer i den hjemlige liga, og efter seks kampe ligger klubben på en miserabel tiende plads. Deres seneste resultat var også en skuffelse, eftersom man spillede 1-1 med Saturn.

Dick Advocaat mener ikke, han får svært ved at motivere hans spillere, i en kamp på et af Europas fineste stadions, mod et af Europas tophold. Han mener, at bare tanken ved at kunne overraske endnu engang, og besejre fire dobbelte Champions League mestre er motivation nok.

Forventede startopstillinger:

Bayern München: Kahn, Lell, Lahm, Lucio, Demichelis, van Bommel, Zé Roberto, Schweinsteiger, Ribéry, Schlaudraff, Podolski.

Zenit St. Petersburg: Malafeev, Sirl, Shirokov, Krizanac, Hubocan, Tymoschuk, Denisov, Fayzulin, Zyrianov, Arshavin, Pogrebnyak.

Totalbold.dk’s bud på et resultat:

Fra starten af UEFA Cup-sæsonen blev Bayern München udråbt til titelfavoritter. Dette pres har sydtyskerne måtte bære igennem hele turneringen. Bayern vaklede dog lidt i kvartfinalen mod Getafe, men fik med nød og næppe reddet sig en semifinale-billet. Vi tror på en 2-1-sejr til Bayern, der bør overbevise fansene om, hvorfor de skal til finalen.

Skrevet af Mark Hald



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu