
Det tyske hold Werder Bremen, er stærkt svækket før UEFA Cup-kampen mod Espanyol. Pierre Womé og Per Mertesacker er begge ude med skader.
Når Werder Bremen på torsdag spiller UEFA Cup-Semifinale mod Espanyol, må de stille op med et hold, som er stærkt svækket i defensiven.
Det blev nemlig klart, at Pierre Womé og Per Mertesacker ikke når at blive deres skader kvit, inden den store kamp.
I forvejen må Werder se bort for Tim Borowski, som har problemer med et ledbånd, og Ivan Klasnic, som er ved at komme sig efter sin nyreoperation.
Til gengæld kan de glæde sig over, at Christian Schulz er tilbage i truppen. Han ventes at overtage pladsen på venstre back for Pierre Womé.
Skriv et svar