Наши партнеры

Menu



UEFA bekymret over økonomien i Premier League

Engelsk fodbold

Finanskrisen har ikke blot ramt husholdningerne, men også fodboldklubber i flere lande. Særligt økonomien hos nogle klubber i Premier League vækker bekymring hos UEFA.

Det er UEFA’s generalsekretær, David Taylor, der er bekymret over den økonomiske situation i Premier League. Taylor fortæller til BBC Radio 5, at nogle klubber kan få økonomiske problemer:

”Der er et antal klubber i Premier League, hvor værdien af selve klubben er faldet markant, men hvor klubben er aktive på transfermarkedet. Vi håber, at klubberne selv ikke vil mærke til dette, men hvem ved? Vi har set, hvad der er sket de senere år med flere højprofilerede klubber, for eksempel Leeds United, der løb ind i alvorlige økonomiske problemer, fordi de forløb sig.”

Leeds United nåede semifinalen i Champions League i 2001, men formåede ikke at kvalificere sig til turneringen året efter. Derfor gik klubben glip af indtægter på TV-rettigheder, som de havde budgetteret med. De dyreste spillere blev solgt for at afhjælpe en situation, der blev yderligere forværret, da klubben måtte rykke ud af Premier League i 2004.

David Taylor afviser ikke, at noget lignende vil gentage sig i den nuværende økonomiske situation. Blandt andet har storklubben Liverpool en gigantisk gæld til Royal Bank of Scotland på anslået 2,5 milliarder kroner samt yderligere gæld til bankerne RBS og Wachovia på anslået 3 milliarder kroner.

Desuden er der en vis bekymring i forhold til Malcolm Glazers overtagelse af Manchester United i 2005. Dengang lånte han cirka 2,3 milliarder kroner med pant i klubbens aktiver samt yderligere 2,4 milliarder kroner.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu