På næste torsdag tager AaB imod Manchester City i returkampen i UEFA Cuppen og allerede nu kan klubben meddele, at der er udsolgt på lægterne.
Selvom kampen i Manchester ikke er spillet, kan AaB allerede melde udsolgt til kampen mod Manchester City, og det glæder Lynge Jakobsen, der håber Nordjyderne skaber et godt udgangspunkt på udebane, sådan tilskuerne får noget at se frem til.
”Det er selvfølgelig utrolig glædeligt at der er udsolgt til kampen. Nu er det så op til os at skabe et godt udgangspunkt i den første kamp i Manchester, så vores mange tilskuere for alvor får noget at se frem til,” fortæller Lynge til klubbens hjemmeside.
Det er endnu usikkert om Manchester City får afsat alle billetterne til udebaneafsnittet og derfor er der en spinkel mulighed for at få sikret sig en billet til opgøret endnu.

d. 29/12/2025 22:22 |
Skriv et svar