Nicklas Bendtner fik tyve minutter på banen, da Arsenal tog imod italienske AC Milan på Emirates Stadium i den første Champions League-1/8-finale.
Arsenal skulle forsøge at rejse sig oven på det ydmygende 4-0-nederlag i weekenden til Manchester United i FA Cuppen. Det var da også hjemmeholdet, der igennem hele kampen var den dominerende faktor, men trods stærke perioder, specielt lige efter pausen, hvor London-klubben pressede godt på for en scoring, lykkedes det ikke Arsenal at score.
Nicklas Bendtner kom på banen med tyve minutter igen i stedet for Eduardo, men danskeren formåede ikke, at gøre forskellen, trods enkelte gode aktioner. Hjemmeholdets største chance tilfaldt Bendtners angrebs-makker, Emmanuel Adebayor, der fri foran mål headede bolden på overliggeren.
Milans største chance i kampen, der blev ledt af danske Claus Bo Larsen, tilfaldt Massimo Oddo, men han sparkede bolden langt forbi mål i en ellers fri position i den ene side af feltet.
Kampen endte uden scoringer 0-0, og dermed er returopgøret i Italien åbent, selvom Milan via hjemmebanen, har en lille fordel.
Hvilken Arsenal spiller blev skadet og udgik i starten af kampen ?
/Carsten;):