Der var underholdning for alle pengene, da Genoa og Juventus torsdag aften tørnede sammen i Genoa. Fire mål blev der scoret i opgøret, der endte 2-2 på en sen Juventus-udligning af David Trezeguet.
Juventus med Christian Poulsen på banen i hele kampen kom godt fra start, da de efter seks minutters spil kom i front på mål af altid farlige Vincenzo Iaquinta.
Målet fik hjemmeholdet til at vågne op og efter godt og vel en halv times spil havde de fået udlignet ved Giandomenico Mesto og det skulle blive endnu værre for Christian Poulsen og co. i anden halvleg.
Den rutinerede argentinske angriber Hernan Crespo gjorde det efter 74 minutters spil til 2-1 til Genoa og det lignede afgørelsen på
kampen, men det blev det ikke.
David Trezeguet var ikke indstillet på at lade alle tre point blive hos hjemmeholdet og det forhindrede han fire minutter før tid med sit mål til 2-2, der blev kampens resultat.
Med det uafgjorte resultat kravler Juventus op på en delt førsteplads med Inter, som sammen med Den Gamle Dame har 13 point, mens Genoa ligger på en delt fjerdeplads.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar