Наши партнеры

Menu



U21-finaleoptakt: England – Tyskland

Andet fodbold

Der er lagt op til et brag af en kamp, når U21-EM mandag aften skal have fundet en vinder. Finalisterne er England og Tyskland og her forventes det at der vil blive kæmpet til sidste blodsdråbe fra begge hold.

Næsten tre årtier siden efter at have mødt hinanden i finalen og syv dage efter 1-1-uafgjorten i gruppe B, står England og Tyskland atter foran hinanden, denne gang i Malmö for at lokalisere destinationen til U21-EM-trofæet.

Vejen til finalen har været spændende for begge hold. Semifinalerne bød på en masse spænding for englændernes vedkommende, da de unge løver skulle møde værtsnationen Sverige. Efter at have lavet en decideret legestue i de første 45 minutter, hvor England kom foran 3-0, så vendte det hele på en tallerken i anden halvleg.

Den svenske succesangriber Marcus Berg scorede i det 65. minut, mens Ola Toivonen fulgte op ti minutter senere med et flot frisparksmål. Marcus Berg fik så endelig udlignet i det 81. minut, hvor han udnyttede et passivt England-forsvar. Kampen måtte gå helt ud i straffesparkskonkurrence, hvorfor englænderne trak sig sejrrigt ud af den.

Tyskland måtte møde gigantiske Italien, der havde mange kommende A-landsholdsspillere med i truppen. Holdets mest frygtede spiller var den polsk-italienske angriber Robert Ackquafresca der i løbet af hele turneringen havde bombet mål ind. Med sig i angrebet havde han Mario Balotelli Barwuah og Sebastian Giovinco, der spiller for henholdsvis Inter og Juventus i Serie A.

Kampen endte i defensivt fedtspil, hvor begge hold bar tydelig præg af at man ønskede at vinde. De to tyske midterforsvarer Jerome Boateng og Benedikt Höwedes holdte forsvaret tæt lukket sammen og neutraliserede i fællesskab Italiens førnævnte angrebstrio.

Tysklands forsvar kom specielt i fokus tre minutter inde i anden halvleg, hvor højrebacken Andreas Beck formåede at score kampens eneste mål med et skud fra distancen, der elegant forbipasserede keeper Andrea Consigli.

Den meget roste engelske landstræner Stuart Pearce er sikker på at det bliver en underholdende finale på trods af at have mistet tre nøglespillere.

“Det bliver en fantastisk finale. Det er det længste jeg nogensinde er nået i international fodbold både som spiller og som manager, så det er et skridt i den rigtige retning for mig og holdet,” siger Stuart Pearce til goal.com.

Men på trods af den store entusiasme før finalen, så efterlyser Pearce også bedre spil fra sit mandskab.

“Vi bliver nødt til at vinde én mere kamp og kun ét enkelt hold står i vejen for os. Vi skal spille bedre end mod Sverige,” advarer Pearce.

Matchvinderen fra Tysklands kamp mod Italien Andreas Beck nærer respekt for det engelske landshold og anerkender deres styrke, men tror på samme tid at Tyskland kan vinde turneringen for første gang i historien.

“Det er en anden kamp end mod Italien. England har et godt hold, hvilket de viste i semifinalen mod værterne fra Sverige. Men vi ønsker at vise vores evner på banen og lade dem bestemme resultatet der forhåbentlig ender til vores fordel,” udtaler Beck til det tyske fodboldforbund.

Op til kampen mangler begge hold profiler. I Englands tilfælde er det de to angribere Gabriel Agbonlahor og Frazier Campbell, der sammen med Theo Walcott har spillet fænomenalt i U21-EM. Udover de to angrebses er også den faste keeper Joe Hart ude grundet karantæne.

Tyskland mangler angriberen Ashkan Dejagah, der ligeledes er ude med karantæne. Den 22-årige Wolfsburg-spiller har en stor andel i tyskernes finaleplads. Foruden Dejagah, meldes Marko Marin tvivlsom til kampen pga. skaden han tilegnede sig under kampen mod Italien.

Forventede startopstillinger:

England:

Scott Loach

Martin Cranie – Micah Richards – Nedum Onuoha – Kieran Gibbs

Lee Cattermole – Mark Noble – Fabrice Muamba

Adam Johnson – Theo Walcott – James Milner

Tyskland:

Manuel Neuer

Andreas Beck – Benedikt Höwedes – Jerome Boateng – Sebastian Boenisch

Gonzalo Castro – Sami Khedira – Patrick Ebert – Sandro Wagner

Mesut Özil – Änis Ben-Hatira

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Begge hold er opsatte på at vinde, men tyskerne har reelt noget at have det i. Tyskland har aldrig vundet turneringen, og i 1982 slog England det daværende Vesttyskland med 5-4 samlet, fordelt på to finalekampe. Dette resultat skal der revancheres for og at A-landsholdende også har en årelang rivalisering gør blot opgøret mere spændende.

På trods af tabet af profiler, så har begge hold gode mandskaber. Desuden har begge hold også et solidt forsvar, så der kan være lagt op til en knap så offensiv kamp.

TotalBold.dk tror på en smal 2-1-sejr til England, selvom holdet mangler både Campbell og Agbonlahor. Dog har man stadig Arsenal-spilleren Theo Walcott der med sin hurtighed, rappe antrit og måleffektivitet kan vende kampen til englændernes fordel.

Skrevet af Peter Christensen



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu