Наши партнеры

Menu



Tvillinger forlænger med Horsens

Dansk fodbold

AC Horsens har i dag forlænet kontrakten med tvillingerne Jimmy og Tonni Brochmann, så deres kontrakter nu løber frem til sommeren 2010.

Jimmy og Tonny Brochmann har det seneste år spillet som seniorer, og de har derfor optrådt på Horsens’ Danmarksseriehold. Nu får tvillinger halvandet år mere til at bevise, at de kan gøre sig på et højere niveau.

“Jimmy og Tonny Brochmann har spillet fast på vores Danmarksseriehold i deres første sæson som seniorspillere, og de har nu halvandet år til at bevise, at de kan tage det næste skridt. De er i gang med at tage en uddannelse på Business College Horsens med tilknytning til Sportscollege Horsens, og det har givet dem mulighed for at træne seks-syv gange om ugen, hvilket har præget deres udvikling i positiv retning,” siger sportsdirektør, Jesper Hansen, til klubbens hjemmeside.

Tvillingerne er også glade for, at de får mere tid til at bevise, at de hører hjemme i SAS Liga-truppen.

“Jeg har nærmest spillet i AC Horsens hele mit liv og det er en god klub, hvor jeg kan udvikle mig endnu mere. I løbet af det næste halvandet år vil jeg arbejde hårdt for at blive en bedre fodboldspiller og vise, at jeg har niveau til at være med i SAS Liga-truppen,” siger Tonni Brochmann.

“Mit mål er at blive professionel fodboldspiller, når jeg er færdig på Handelsskolen til sommer og forlængelsen med AC Horsens er en god start,” lyder det fra Jimmy Brochmann.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu