I dag blev DBU og TV 2 enige om en forlængelse af parternes tv-aftale, hvilket betyder, at landsholdets hjemmekampe vil blive transmitteret på kanalen frem til sommeren 2012.
DBU og TV 2 har valgt at fortsætte samarbejdet om tv-transmissionerne af landsholdets hjemmekampe frem til sommeren 2012.
TV 2 skal betale 41,5 millioner kroner årligt til DBU, og denne aftale træder i kraft den 1. juli 2008. Sammenlignet med den gamle aftale, tjener DBU nu 35 millioner kroner per år.
”Det er i alle henseender en glimrende aftale for dansk fodbold. Vi fastholder landskampene på landsdækkende tv, og vi forbedrer indtægterne i en situation, hvor konkurrencen på tv-markedet er ændret, efter at DR definitivt har meldt sig ud af kapløbet om sportsrettigheder,” udtalte Jim Stjerne Hansen ifølge DBUs hjemmeside og fortsatte.
”Vi er fortsat skuffede over nederlaget til Spanien og vores skæbne i EM-sammenhæng, men den forbedrede tv-aftale understreger, at TV 2 deler vores opfattelse af, at der er masser af potentiale i landsholdet.”
Skriv et svar