Den danske forsvarsspiller Magnus Troest er netop rykket op i Italiens bedste fodboldrække med Parma, men på trods af den nylige oprykning, så har Troest valgt at skifte til Genoa.
Den 22-årige dansker Magnus Troest blev sidste sommer hentet til italienske Parma, der på daværende tidspunkt huserede i Serie B. Samtidig videresolgte man halvdelen af rettighederne til Genoa. I år skulle de to klubber finde ud af hvem der skulle have ham næste sæson på en auktion, hvor højestbydende ville få ham.
Her var det således Genoa der bød højest, hvilket betyder at Magnus Troest vil tage et gevaldigt hop i det italienske hieraki fra næste sæson. I stedet for at tørne ud for et oprykkerhold er den tidligere FC Midtjylland-spiller nu havnet i en klub der sluttede på femtepladsen i Serie A i sidste sæson og skal dermed spille europæisk fodbold fra den kommende sæson.
Skriv et svar