
Den tidligere FC Midtjyllandspiller, Magnus Troest, har endnu ikke fået sin debut for sin nye klub, Parma, men ikke desto mindre, valgte klubben torsdag at sælge 50% af rettighederne til spilleren. Den nybagte delejer er Serie A-klubben, Genoa.
17-årige Magnus Troest blev i 2004 erklæret FC Midtjyllandspiller. I den tidlige alder havde Troest allerede fået opfyldt udenlandsdrømmen, idet han kom direkte fra Aston Villas ungdomsafdeling.
I 2008 blev det så endnu engang tur til at drage udenlands, og klubben, der løb med hans underskrift, hedder Parma. Per dags dato må Troest dog se sig delejet spiller, da Serie A-klubben, Genoa, har købt 50% af rettighederne til Troest.
”Det er rigtigt, at Parma først købte mig i FC Midtjylland og nu har Genoa så købt 50% af rettighederne til mig,” siger Magnus Troest til tipsbladet.dk.
Rygter gik dog også på, at storklubben, Inter, jagtede deleje i Troest. Det afviser han dog selv:
”Haha, nej, den har jeg godt nok ikke hørt før, selvom det da lyder spændende.”
Skriv et svar