
De tre Serie A-hold Reggina, Genoa og Udinese er alle blevet idømt en bøde på tre millioner kroner for falskneri. Dette offentliggjorde det italienske fodboldforbund, FIGC, i dag.
De to klubber Udinese og Genoa er begge blevet beskyldt for at sætte spillernes værdier op for at leve op til de økonomiske krav, som man skulle have for at kunne registrere sig til 2004/05- og 2005/06-sæsonen.
Mens Reggina angiveligt skulle have pyntet på transfersummerne, således, at holdet kunne registrere sig til 2004/05-sæsonen.
De tre bestyrelsesformand i de implicerede klubber har også modtaget en bøde, samt karantæner fra én til fire måneder, oplyser forbundet.
I sidste uge gik det udover Inter samt AC Milan, der hver fik bøder på 675.000 kroner for lignende hændelser, mens Sampdoria fik en mildere straf på 270.000 kroner ligeledes for spillerværdi-regulering.
Skriv et svar