
Manchester United formåede at vende 1-0 til en 2-1-sejr i anden spillerunde af Champions League-gruppespillet mod de tyske mestre fra Wolfsburg.
Wolfsburg skabte kampens første chance efter fire minutter, hvor Sascha Rieter var tæt på at bringe tyskerne foran, men på Old Trafford huserede Manchester United utvivlsomt, hvor de røde djævle havde det meste af spillet.
På trods af den røde dominans, så var det Bundesliga-klubben der bragte sig foran ti minutter inden i anden halvleg, hvor Makoto Hasebes bold præcist afrundede tre Manchester United-forsvarere, hvorefter den fandt Edin Dzekos pande, som scorede let til 1-0.
Føringen blev dog allerede udlignet tre minutter senere, da Ryan Giggs ramte muren på et frispark, hvilket overrumplede Wolfsburg-keeperen.
Tolv minutter før tid bragte Manchester United sig foran til slutstillingen 2-1. Ryan Giggs lavede nogle gode træk på venstrekanten, hvorefter waliseren kunne lægge bolden til rette for Michael Carrick, der uden dikkedarer ledte bolden op i krogen. Sejren betyder at Manchester United ligger på førstepladsen efter to sejre i to kampe.
Skriv et svar