Italien er stadigvæk rystet over den store skandalesag, der blandt andre kostede Juventus en tur ned i de italienske rækker. Nu rippes der op i de gamle sår, da tre involverede dommere er blevet afskediget af det italienske dommerforbund.
I denne snart overståede uge kunne AIA, det italienske dommerforbund, præsentere, at tre dommere ufrivilligt har forladt deres embede få uger før sæsonstarten sættes i gang i Italien. Det drejer sig om Gianluca Paparesta, Paolo Bertini og Tiziano Pieri, der alle er blevet afsløret som en del af den store bestikkelsesskandale.
Den førstnævnte dommer i rækken, Paparesta, er blevet så fornærmet over den trufne beslutning, at han med øjeblikkelig virkning har indstillet sin karriere indenfor dommerfaget.
“Dette er en normal fornyelsesproces. Tendensen til at reducerede antallet af dommere er allerede til stede i andre europæiske ligaer, og vi synes også, at vi skulle være en mere kompakt enhed,” forklarede AIA’s præsident Cesare Gussoni.
Paparesta har netop lige afsonet den ni måneders lange karantæne, som han blev tildelt da han blev opdaget med fingrene i den korrupte kagedåse.
Skriv et svar