Tottenham har valgt at udleje det mexicanske stortalent, Giovanni Dos Santos, til Ipswich i resten af sæsonen.
Der var store forventninger til Dos Santos, da han blev hentet til Spurs i sommeren 2008, men en skade har blandt andet været en af årsagerne til, at han ikke har slået igennem i Tottenham endnu og derfor valgte Tottenhams manager, Harry Redknapp, fredag aften at udleje Santos til Ipswich.
Mexicaneren har spillet 12 kampe og scoret et enkelt mål for Tottenham i den her sæson, men det blev også hans første og sidste, da han nu skal hjælpe Ipswich op i tabellen i den engelske første division, hvor de kun ligger på tiendepladsen.
Skriv et svar