Tottenhams spanske manager, Juande Ramos, har i dag erhvervet sig den blot 16-årige angriber, Paul-Jose Mpoku, der kommer til Premier League-klubben fra belgiske Standard Liege.
Tottenham har i dag hentet en af klubbens fremtidige håb. Der er tale om den blot 16-årige guldfugl, Paul Jose Mpoku, der flyver fra trygge rammer i den belgiske klub Standard Liege til den store Premier League-klub, hvor han har skrevet under på en fireårig kontrakt.
De forsvarende engelske mestre, Manchester United, var også med i kampen om den unge angriber, men endnu en gang måtte de se et stortalent vælge en ligarival frem for United.
Mpoku vil repræsentere Tottenhams U17-hold i den kommende sæson.
Skriv et svar