Наши партнеры

Menu



TotalBold.dk søger skribenter

TotalBold

TotalBold.dk har et stort behov for, at forstærke sig på skribent-fronten, hvis vi skal leve op til de store forventninger, som vi, og forhåbentlig også brugerne har til siden.

TotalBold.dk så dagens lys den 1. januar 2007, og lige siden har der været megen aktivitet på siden. Sidens indhold er produceret af frivillige, der har det til fælles, at de elsker fodbold, samt elsker at videreformidle læsestof og andet til de hungrende fodboldfans.

Vi på redaktionen har store ambitioner, derfor bruger vi meget tid på at videreudvikle siden. Vi leder konstant efter dygtige hænder, der kan være med til at producere læsestof.

Vi kan tilbyde dig:

– Masser af udfordringer. Du vil få rig mulighed for, at skrive om lige det område, der interesserer dig, samt få mulighed for at skrive om mange interessante emner, lave reportager og meget mere.

– Udvikling af dine færdigheder. I og med, at vi stiller så høje krav til dig, og byder på en så bred vifte af udfordringer er det helt naturligt, at du vil komme til at udvikle dine færdigheder.

– Godt sammenhold. Du vil med det samme finde ud af, at vi på TotalBold arbejder som et stort team som helhed, og ikke hvert individ for sig

– Alle skal give en lyd fra sig, og alle bliver hørt. Det er vores hovedprincip.

Vi kan ikke tilbyde dig:

– Jobbet er ulønnet. Vi har desværre ikke mulighed for, at tilbyde dig løn, men til gengæld får du de mange andre ting, som vi mener, også er en form for løn – du bliver i hvert fald rigere på færdighedskontoen samt i samarbejdssituationer.

Vi forlanger af dig:

– At du er: Engageret, motiveret, god til at skrive, samt er god til at samarbejde.

Hvis du syntes, at alt dette lyder interessant, eller hvis du har spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte Casper Lohse på: Kontakt@TotalBold.dk.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu