
Hele 76 danskere har gennem tiderne spillet i Premier League. Her zoomer vi tæt på de fem danske spillere, der har scoret flest mål i ligaen.
Her ser vi nærmere på de fem danske spillere, der står noteret for flest scoringer gennem tiderne i den bedste, engelske række, Premier League.
5. Mikkel Beck
Mikkel Beck har scoret lige så mange mål i Premier League som Allan Nielsen og Pierre-Emile Højbjerg, nemlig 12 scoringer. Men fordi han kun har gjort det i 70 kampe, så indtager han femtepladsen på listen.
4. Claus Jensen
Claus Jensen indtager fjerdepladsen med sine 20 mål, der blev sendt ind for Charlton Athletic og senere hen Fulham FC.
3. Henrik “Tømrer” Pedersen
Henrik “Tømrer” Pedersen indtager tredjepladsen på listen med 22 scoringer i 143 kampe. Samtlige mål blev sendt ind for Bolton Wanderers.
2. Nicklas Bendtner
Nicklas Bendtner snupper andenpladsen på listen. Det gør han med sine 32 scoringer, som han scorede, mens han spillede for Arsenal FC og Sunderland.
1. Christian Eriksen
Med sine 265 kampe, som er flest for en markspiller med dansk pas i Premier League, så har Eriksen også vist sig at være den mest målfarlige. Han står noteret for 53 mål fordelt på tre klubber, som er Tottenham Hotspur, Brentford og Manchester United.