Gratisavisen 24timer interviewede i dag Brøndbys cheftræner, Tom Køhlert, og under interviewet sparede Køhlert ikke på sin utilfredshed over mediernes samme spørgsmål, hver gang holdet taber i Jylland.
Kan du forklare, hvad der sker, når I er i Jylland?
”Det dér gider jeg kraftedeme ikke at svare på hver evig eneste gang, vi har været i Jylland. Der er ingen mentale problemer. Vi kører sejren hjem mod AaB, hvis vi ikke får en udvisning. Det er ikke uheld, det er dumt, at vi får en udvisning, og det bliver helt afgørende. Og så bliver Anders Randrup skadet.”
Hvordan agerer du som følge af skaderne?
”Det er ligesom alle de andre gange, vi har stået i denne situation. Det er ikke noget, jeg går og tænker på. Det skal man ikke bruge tid på. Vi har mange skader, men det der afgør, om det er et handikap, er dem, der spiller i stedet for. Og jeg har stor tiltro til dem, der kommer ind i stedet for, hvad end jeg så finder på nu.”
Skaderne er altså ikke et problem for jeres hold?
”Alt det der med alle de undskyldninger kan vi ikke bruge til noget. Fakta er, at vi tabte 3-2 efter en god kamp. Hverken det mentale, efteråret eller vores skader kan bruges som undskyldninger. Der er ingen undskyldning. Vi kan ikke bruge det til noget, når man kigger over hele forløbet. Vi skal bare videre.”
Så mentaltræning er ikke noget, du benytter?
”Hvis spillerne individuelt har behov for en mentaltræner, så må de finde en selv. Det er ikke noget, jeg skal betale for. Det er ikke noget, jeg bruger i mit arbejde ud over det, jeg selv kan. Jeg er uddannet til at klare det mentale. Vi har ikke brug for en coach, der kan lære os at spille i Jylland. Det skal vi nok selv klare.”
Må ærligt indrømme at jeg ikke fatter hvad den mand laver i sporten, når han ikke kan tale ordentligt til pressen, som efterhånden er 50% af fodbolden…
Enig Andreas!