
Lyngbys Mikkel Beckmann samt AaB’s Kasper Risgård er nu udtaget til Ligalandsholdets træningstur, der starter i januar. De to spillere erstatter den tidligere FCM-spiller, Simon Poulsen, der med sit skifte til Holland ikke er aktuel længere.
Simon Poulsens skifte fra FC Midtjylland til AZ Alkmaar betyder tiltrædelse af nye spillere på Ligalandsholdet, der skal på træningstur i Mellemøsten til januar.
Den danske landstræner, Morten Olsen, har i dag udtaget de to midtbanespillere, Kasper Risgård og Mikkel Beckmann, til truppen.
Risgård har spillet for U/20-landsholdet tre gange, mens Beckmanm endnu ikke har båret den rød-hvide landsholdstrøje.
Holdet skal spille tre kampe på sin tur til Den Persiske Golf, udover Oman og Qatar skal Danmark nu også møde Bahrain på turen, der strækker sig fra den 20. til den 31. januar.
Skriv et svar