
Den norske angriber Bengt Sæternes er ifølge Ekstra Bladet på vej til OB, der tidligere har meldt ud, at man leder efter en angriber, der kan forstærke truppen.
Ekstra Bladet mener at vide, at Branns stærke angriber Bengt Sæternes er et hot navn i den fynske klub OB. Fynboerne har tidligere meldt, at de fortsat leder efter forstærkninger, og sportschef Kim Brink afviser ikke, at Sæternes er på vej til Fyn.
“Det kan ikke forventes, at vi kommenterer på den slags ting. Men overordnet set har vi jo meddelt, at vi ønsker at forstærke truppen, og det er vi ikke færdige med,” sagde Kim Brink til Ekstra Bladet.
Sæternes har bevist, at han er en målfarlig herre, da det er blevet til hele 84 i 168 Tippeliga-kampe, hvor han udover Brann har optrådt for Bodø og Odd Grenland.
Skriv et svar