
Tottenham har allerede hentet én målmand til klubben, og nu skulle en anden så snart lande i klubben. Den forhenværende Real Madrid-målmand Cesar skulle gerne være at se i Tottenhams trup inden længe.
I den forgangne sæson var Tottenham foruden stabilt præsterende målmænd, og det har klubben i denne sommer valgt at gøre noget ved. Således er Heurelho Gomes allerede landet i den engelske klub, og nu kommer endnu en målmand så til klubben.
Der er tale om den tidligere Real Madrid-spiller, Cesar, som gerne skulle komme til klubben på en etårig lejeaftale såfremt lægetjekket overstås uden besvær. Cesar har stået en enkelt landskamp for Spanien, men den 36-årige spanier skal i Tottenham være reserve.
Skriv et svar