Forrige uge bød for Mads Timm på en kontraktophævelse med den nu forhenværende arbejdsgiver, OB. Således er døren for nye muligheder blevet åbnet, og herved er Timm draget til Lyngby.
Den tidligere Manchester United samt OB-spiller, Mads Timm, valgte mandag at skrive under på en kontrakt med 1. divisionsklubben, Lyngby.
”Mads besidder lige nøjagtig den fart og gennembrudskraft, som vi savner lidt på vores hold,
og som vi fornemmer kan blive afgørende for vores målsætning om at spille med om
oprykning. Vi er ikke et sekund i tvivl om, at Mads bliver et stort aktiv for os,” fortæller Lyngbys sportschef Birger Jørgensen via en pressemeddelelse.
Mads Timm, som tiltræder i klubbens træning i morgen, ser således på fremtiden hos Lyngby:
”Jeg glæder mig til at komme i gang i Lyngby, og til at hjælpe klubben med at gennemføre ambitionen om at spille med om oprykning. Jeg ser Lyngby som en klub der passer fint til den måde jeg gerne vil spille på, og det indtryk jeg har fået af folkene omkring holdet er yderst
positivt.”
Skriv et svar