
Den tidligere FC København-angriber, Marcus Allbäck, har takket ja til jobbet som midlertidig assistenttræner for det svenske landshold.
Sveriges landshold har oplevet udskiftning på trænerbænken på det seneste. Først blev Erik Hamrén præsenteret som nationens nye landstræner, og nu ligger det også fast, hvem der bliver den nye assistenttræner.
Erik Hamrén tog kontakt til Marcus Allbäck, som blev meget overrasket over, at blive kontaktet af den nye landstræner, men den tidligere FC København-stjerne tog en hurtig beslutning.
”Jeg blev noget overrasket, da han ringede,” forklarede Marcus Allbäck på dagens pressemøde.
Allbäck, der for kort tid siden har stoppet sin aktive spillerkarriere hos den svenske klub Örgryte, skal fungere som midlertidig assistenttræner. Hans første opgave bliver næste uges venskabslandskamp mod Italien i Cesena.
Skriv et svar