
Antti Niemi stoppede for et år siden karrieren på grund af flere skader, men den tidligere FCK-målmand gør nu comeback for Portsmouth, hvor han skal agere reserve for David James.
Tilbage i perioden 1995 til 1997 optrådte Antti Niemi for FC København, men den finske keeper slog for alvor sit navn fast i det engelske, hvor han optrådte for Southampton og Fulham. Sidste år stoppede han dog karrieren efter flere skadesproblemer, men nu gør han så comeback i Portsmouth.
“Antti har en masse erfaring og er et godt supplement til truppen. Vores målmandstræner David Coles har tidligere arbejdet sammen med ham, og han har fortalt mig om hans kvaliteter,” udtaler Portsmouth-manager Paul Hart til klubbens egen hjemmeside.
Det forventes, at den 37-årige Niemi skal agere reserve for den engelske landsholdsmålmand, David James.
Skriv et svar