Den tidligere FCK-keeper Rune Pedersen afviser ikke at være på vej til SAS Liga-oprykkerne Lyngby, der i øjeblikket står uden en førstemålmand.
Efter afgangen af den rutinerede måmand Steffan Campagnolo har man kun en målmand i truppen. Truppens eneste målmand er unge Thomas Seidelin, der mangler lidt endnu, før han kan begå sig på SAS Liga-niveau. Derfor leder man i Lyngby efter en ny målmand, og det kan meget vel gå hen og blive klubløse Rune Pedersen, der i øjeblikket holder formen ved lige i Lyngby.
Den tidligere Modena og Nottingham Forrest-keeper afviser ikke et skifte tilbage til SAS Ligaen.
“Det er vel ikke nogen hemmelighed, at min agent har snakket med dem, men nu må vi se, hvad der sker,” sagde Rune Pedersen til TV2 Sporten.
“Med mindre man er oppe på et niveau, hvor det hedder landsholdsfodbold, så tror jeg, at alle finder SAS Ligaen interessant.”
Skriv et svar