Наши партнеры

Menu



Tidlig udvisning kostede Danmark dyrt

EM 2008

Spanien tog imod Danmark i aftes på Santiago Bernabeu i Madrid. En kamp som Spanien skulle vinde, hvis de fortsat skulle have håb for at kvalificere sig videre til EM 2008.

Kampen foregik på Real Madrids hjemmebane Bernabeu med 75.000 forventningsfulde tilskuere, der var vidne til en lidt nervøs start fra hjemmeholdet. Efter fem minutter har Dennis Rommedahl kampens første skud på mål fra kanten af feltet, der dog bliver sikkert reddet af Casillas.

Kampen fortsætter med at være domineret af udeholdet, der holder det farlige spanske angreb fra enhver mulighed for at afslutte. Specielt en hårdtarbejdende Daniel Agger har styr på de spanske stjerner. Først efter et godt kvarter falder den første spanske afslutning, men Sørensen tager den sikkert.

Så sker det, der ikke måtte ske for udeholdet. Allerede efter 20 minutter for Niklas Jensen det andet gule kort, der bliver vekslet til et rødt og han må gå meget tidligt ud i omklædningsrummet. Efter det er Danmark ikke længere i stand til at presse Spanien så meget som de tidligere har gjort, og de trækker sig meget langt ned på sin egen banehalvdel.

Spanien overtager spillet og presser Danmark helt i bund, og resultatet kommer efter en god halv times spil, da Morientes modtager en dyb stikning forbi Daniel Agger, og kan med urokkelig sikkerhed passere Sørensen i det danske net til 1-0.

Herefter vælger Morten Olsen at skifte Martin Jørgensen ud med Leon Andreasen, der går ind og overtager pladsen på venstre midtbane. Danmark er dog stadig under pres af det hurtigt spillende spanske hold.

Et minut før pausen viser Villa, hvorfor han er så frygtet. En lynhurtig fodfinte sender bolden gennem benene på Gravgaard, og Villa smutter udenom og placerer bolden uden for Thomas Sørensens rækkevidde til pausestillingen 2-0.

Efter pausen kommer Danmark på banen igen, og de starter i et højere tempo end tidligere vist i kampen. Efter tre minutter har Daniel Jensen den hidtil største chance til Danmark, men stolpen redder for hjemmeholdet.

Minuttet efter får Danmark indkast, bolden bliver sendt hårdt og fladt ind i feltet til Gravgaard, der får bolden afrettet, og målmanden har ikke en chance for at redde.

Herfra udvikler kampen sig mere og mere i tempo og temperamentet kommer også i kog hos spillerne, selv dommerne virkede ikke til at kunne holde hovedet koldt. I den sidste halve time sad det gule kort meget løst i lommen, blandt andet modtog Albelda, Jon Dahl og Angulo et, og Morten Olsen blev vist væk, efter at have vist frustrationer af dommerne og det danske holds præstation i slutningen af kampen der ender 2-1 til Spanien.

Dette nederlag har dog ingen effekt på Danmarks chancer for at kvalificere sig videre til EM, da dette nederlag er det første i puljen. Dog åbner det puljen mere, da Spanien igen er med i konkurrencen om de to pladser der giver videre adgang i turneringen.

Set med danske briller bliver kampen ødelagt af den tidlige udvisning, hvilket der lukkede Spanien ind i kampen efter en meget nervøs start af hjemmeholdet. Resultatet er der ikke så meget at sige om, Danmark kom ikke til så mange chancer i undertal trods et meget usikkert spansk forsvar og selv om forsvaret fungerede udemærket i den anden ende var Morientes og Villa lige en kridtstreg bedre over for Gravgaard og Daniel Agger. Kampens spiller på det spanske hold må være Villa, der med stor bevægelighed og mange teknisk gode detaljer brillerede med bl.a. et fantastisk mål.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu