Наши партнеры

Menu



Thomas Sørensen søger nye græsgange til sommer

Dansk fodbold

Den danske landsholdskeeper, Thomas Sørensen, har nu besluttet, at han forlader Aston Villa, når hans kontrakt udløber til sommer.

Thomas Sørensen har længe overvejet, hvilken beslutning, der var den rigtige for ham, eftersom hans Aston Villa Martin O’Neill har valgt at bænke landsholdsmålmanden. Han vil senest til sommer, når hans kontrakt udløber søge efter en nyarbejdsgiver, det gælder også selv, hvis Villa skulle have i sinde at lægge en kontraktforlængelse på bordet.

”Det har absolut ingen interesse fra min side nu. De har jo vist, at de ikke vil satse på mig. Selv om han kom i morgen og tilbød mig en kontrakt, så skulle han nok ikke regne med, at jeg skrev under på den,” fortalte Thomas Sørensen til 24timer.

”Martin O’Neill traf beslutningen, da jeg var skadet. Så havde jeg et møde med ham, hvor han gjorde mig bekendt med, at jeg absolut ikke var sikker på min plads. På det tidspunkt blev der også skrevet noget i avisen, som jeg følte, var lidt overdrevet i forhold til det, jeg havde sagt. Det blev han sur over. Men på den anden side kan jeg heller ikke se, at det skulle være grunden til, at jeg skulle straffes sådan. Det virker i hvert fald, som om jeg ikke skal spille for denne klub, medmindre de kommer i en nødsituation,” konstaterede Thomas Sørensen.

Nu kigger Sørensen efter en ny arbejdsgiver, som han kan stå fast for, men han takker ikke ja til hvem som helst.

”Jeg er åben over for det meste. Kommer der nogen med noget konkret, så kigger jeg på det, uanset hvad det er. Men igen: Det skal også være det rigtige, det skal ikke bare være til en tilfældig klub i Japan. Der skal være noget substans i det,” sluttede han til avisen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu