TotalBold.dk har kigget nærmere på Spaniens EM-trup, inden den store finale, som bliver afviklet om præcis 24 timer. Vi har givet fodbolde efter, hvor godt vi mener, at spillerne har spillet på en skala fra 1-5, hvor én fodbold er det dårligste, og fem naturligvis er det bedste.

Målmændene

Iker Casillas (Real Madrid)

Casillas må beregnes som en af verdens allerbedste målmænd. Indtil videre har Real Madrid-keeperen blot leveret fantastiske præstationer, blandt andet ved at redde to straffespark i kvartfinalen mod Italien. Han har igennem hele sæsonen holdt modstanderen fra at score i den spanske La Primera Division. En af de bedste spillere ved denne slutrunde.

Pepe Reina (Liverpool)

En udmærket reserve for Iker Casillas, der næsten som en selvfølge har pladsen i det spanske mål. Han har været en god sidste skanse i Liverpool, hvorfor en plads i buret kunne have været mulig på et knapt så formstærkt og spillerdygtigt landshold end Spanien. Reina kommer højst sandsynligt ikke til ilden medmindre Casillas pådutter sig en skade i kampens hede. Dog er Reina ikke en ubrugelig spiller i Spanien.

Andres Palop (Sevilla)

Sevilla-keeperen er ligesom Reina en dygtig målmand. Med keepere fra europæiske topklubber foran sig, ser chancen for spilletid mere end snæver ud. Derfor får Palop ikke andet end rollen som bænkevarmer til denne slutrunde, om end hans målmandsfærdigheder kunne række til en enkelt kamp, hvor spaniernes skæbne dog burde være beseglet.

Forsvaret

Raul Albiol (Valencia)

En stærk og ung forsvarsspiller, der gerne så sig selv ved siden af Carlos Puyol i centerforsvaret. Albiol har sammen med kollegaen Marchena været en stærk forsvarsmidte hos arbejdsgiveren, Valencia, men landsholdets kvaliteter holder Albiol ude af start-elleveren. Han er dog et sublimt alternativ til en eventuelt skadet Puyol eller Marchena.

Fernando Navarro (Sevilla)

Han fik chancen, da yderligere avancement fra gruppespillet var sikret. Her gjorde han en fin figur sammen med resten af de spanske reserver, der til sidst fik hevet en sejr hjem. Navarro virker dog som fyld i den spanske defensiv, da intet andet end en umådeligt træt eller skadet Capdevilla ser ud til at kunne give Navarro chancen. Dog har Aragones foretaget sig flere bemærkelsesværdige indskiftninger, og her kunne Navarro være en af dem.

Carlos Marchena (Valencia)

Marchena har gjort en stærk figur ved siden af Carles Puyol, der dog ligeså har haft en storslået slutrunde. Han har kun i ganske få situationer set ud til at have besvær med modstanderens angriber, hvorfor pladsen i forsvaret er sikret frem mod finalen. Marchenas bundniveau er højt, men er af flere markeret som et af Spaniens svagere punkter i startopstillingen. Ingen burde dog undervurdere Valencia-spillerens egenskaber, der fint rækker til landsholdet.

Carles Puyol (FC Barcelona)

Enhver fodboldinteresseret kender Carles Puyol, der har en hverdag i den catalanske storklub, Barcelona. Trods sæsonen har været skuffende i hjemmeklubben, og flere nye defensiver spillere er kommet til, kan Carles Puyol ikke undgås, når snakken falder på verdens bedste forsvarsspillere. Han har den spanske stolthed i hjertet, og ikke mange kan runde den hurtige forsvarer, der også har rutinen i orden.

Joan Capdevilla (Villarreal)

Han må på papiret betegnes som et af Spaniens svageste punkter i startopstillingen, da navnet ikke har en større klang i europæisk fodboldspil. Capdevilla har ikke skuffet, da han har udfyldt sin rolle på venstrebacken godt. Capdevilla må ikke undervurderes, men kan absolut heller ikke vurderes som en nøglespiller, da flere landshold har stærkere alternativer.

Sergio Ramos (Real Madrid)

Luis Aragones har virkelig haft fingrene i denne unge mand. Sergio Ramos er ofte blevet rakket ned for sine defensive egenskaber, men er virkelig kommet efter den kritik til denne slutrunde. Ramos lukkede suverænt af for Italiens venstreside, mens han i flere situationer har foretrukket at blive hjemme, frem for at storme med frem. Intelligensen er blevet større, men rutine, kontrol af temperament og stadigvæk defensive egenskaber skal forbedres, før Ramos kan blive en sand verdensstjerne.

Alvaro Arbeloa (Liverpool)

Den spanske Liverpool-spiller virker næsten helt ubekendt i landsholdssammenhæng. Arbeloa har ikke fået megen tillid, hvilket heller ikke burde være nødvendigt, da Spaniens landsholdstrup rummer flere stærkere alternativer. Ramos er suverænt førstevalg på højrekanten, mens Carles Puyol kan rykkes ud på højreflanken. Arbeloa får ingen større rolle ved denne slutrunde.

Juanito (Real Betis)

Han er ligesom Arbeloa ikke nogen stor skikkelse i truppen. Kan komme i brug i tilfælde af storkritiske situationer, men disse perioder har spanierne endnu ikke været ude for. Juanito er dygtig, men ikke dygtig nok til en fast plads i det spanske landsholds startopstilling. Truppen er fyldt med dygtige centerforsvarer, hvorfor Juanito ikke får mere spilletid for denne gang.

Midtbanen

Andres Iniesta (FC Barcelona)

Spillede et brag af en kamp mod Rusland, men har ellers holdt sig godt tilbage med sine finurlige driblinger, gode spark og fantastiske afleveringer. Netop afleveringerne er Iniestas varemærke, hvilket også kom til kende under Rusland-kampen, hvor det store overblik fra den lille spanier kunne mærkes. Iniesta er en gudbenådet tekniker, men mangler den sidste kant og en større fylde på banen. Det kan gavne ham at spille på kanten.

Xavi Hernandez (FC Barcelona)

Har været en suveræn styrmand på den centrale midtbane, hvad angår det offensive spil. Mens Senna afdækker de defensive områder, har Xavi kunne brillere i front. Tilmed med langt mere ro i spillet end både Silva og Iniesta, der begge er yngre og begge er meget ivrige. Xavi har været guldværd for Spanien, ligeså vel, som han altid gør en god figur i Barcelona. Xavi kan få lidt af en hovedrolle i finalen.

Cesc Fabregas (Arsenal)

Det er ikke meget man har set til Fabregas i denne slutrunde. Hovedsageligt er den yderst talentfulde midtbanespiller blevet brugt som indskifter. Det skyldes superpræstationer fra Senna, der desuden er bedre i de defensive aspekter end Fabregas. Arsenal-spilleren scorede desuden det udfaldsgivende mål mod Italien, hvilket beviste, at han har de mentale færdigheder i orden.

Santi Cazorla (Villarreal)

Navnet lyder måske ikke velkendt i de flestes ører, men Cazorla er et navn, der burde modtage mere opmærksomhed fra verdenspressen. Sammen med sin klub, Villarreal, formåede han at overliste Barcelona i kampen om 2. pladsen i ligaen. Dog er det ikke blevet til den store spilletid for Cazorla, hvilket må skyldes den ekstremt stjernebesatte midtbane, som spanierne råder over.

Xabi Alonso (Liverpool)

Har været en god spiller for Liverpool igennem flere år, men har desværre ikke styrken til at bryde sig med de store kreatører, der i øjeblikket besidder pladserne på midtbanen. Defensivt findes der bedre defensive midtbanespillere end Alonso, som må se sig udkonkurreret af balancespillere, Senna. Alonso ville være en fuldbyrdig afløser for Xavi eller Senna i tilfælde af skader, men har udover det ikke styrken til at slå disse to førnævnte.

Marcos Senna (Villarreal)

Mange undrede sig nok, da Senna i Spaniens åbningskamp mod Rusland startede inde i stedet for Europa-darlingen, Cesc Fabregas. Dog har Aragones atter en gang vist sig at have truffet den rigtige beslutning, da den brasilianskfødte midtbanespiller fik pladsen. Med sit defensive spil har Senna låst selveste Andrei Arshavin, mens der dog mangler noget i den offensive del af spillet. En meget vigtig spiller.

Ruben de la Red (Real Madrid)

Blev efter mange fremragende præstationer i Getafe hentet tilbage til Real Madrid ved brug af en klausul i sin kontrakt. De la Red har imponeret mangt og meget, men har, ligesom flere af de dygtige udskiftningsspillere, der kan spille på midtbanen, måtte se sig slået af flere stjerner. Han fik dog chancen mod Grækenland, hvor han gjorde en god figur. Det forventes dog ikke at denne unge spiller får chancen i finalen, da rutinen ikke er specielt stor.

David Silva (Valencia)

En spiller, der ud af det blå poppede op på Valencias førstehold. Herefter er det gået stærkt for den lille spanier, der nu skal spille en EM-finale mod selveste Tyskland. Silva har et fantastisk antrit, og en vilje, der ikke kan misfortolkes. Trods fysikken er klejn giver Silva sig 100 %, både offensivt og defensivt. Har et fantastisk spark, der kan gå hen og gøre forskellen.

Angrebet

David Villa (Valencia)

Villa er og bliver en af dette EM’s absolut bedste skarprettere. Dette forstærkes også af, at David Villa før finalen ligger placeret som den spiller, der har nettet flest gange indtil videre i denne slutrunde. Hvad enten det gælder klubbasis, hvor Villa for øvrigt er jagtet vildt og meget, eller om det gælder vigtige slutrunde-kampe sammen med det spanske landshold er denne angriber garant for mål. Spaniens bedste angriber.

Sergio Garcia (Real Zaragoza)

Sæsonen har været lidt af en skuffelse for Real Zaragoza, hvor Sergio Garcia til daglig hænger ud når træningen starter den tidlige morgen. Alligevel har Aragones udtaget denne angriber, der skam også har lidt af en målnæse. Den gode sans for udplacering af diverse målmænd er dog ikke nok for Garcia, der må vente pænt og helt bagest i køen, når startopstillingspladserne deles ud.

Fernando Torres (Liverpool)

Kom til Liverpool fra Atletico Madrid, hvilket i den grad har gavnet Fernando Torres, der har lært meget af den engelske spillestil. Dette har afspejlet sig i denne slutrunde, hvor den hårde fysiske belastning i England har gjort det muligt for Aragones at parre ham og Villa i det spanske angreb. En suveræn angriber, dog mangler lidt i EM-målfarligheden indtil videre.

Daniel Guiza (Mallorca)

Kom på banen mod Rusland og slukkede næsten håbet for østeuropæerne. Daniel Guiza har været en skarp spiller for Mallorca, hvor han sammen med Raúl har været to af Spaniens mest scorende, hjemlige spillere. Guiza har dog slet ikke samme internationale klasse, som Fernando Torres og David Villa, der simpelthen bare er bedre end de to ovenstående klassespillere.

Vurderingerne er udarbejdet af David Thystrup.