Наши партнеры

Menu



Talentfuld trio forlænger med Randers FC

Dansk fodbold

De tre unge Randers FC-spillere, Nichlas Svendsen, Nicolai Poulsen og Nicolai Brock-Madsen, har i dag forlænget deres kontrakter med klubben, så de nu alle er bundet i klubben frem til sommeren 2011.

Randers FC har i dag forlænget kontrakterne med holdets unge trio. Spillerne Nichlas Svendsen, Nicolai Poulsen og Nicolai Brock-Madsen har alle fået forlænget deres aftaler, så de nye kontrakter først udløber den 30. juni 2011.

”Alle tre har til fulde levet op til vores forventninger, og jeg ser et fint potentiale i trekløveret. Forlængelsen gælder frem til sommeren 2011, og til den tid er alle tre spillere færdige med deres første år som ynglingespillere,” fortæller talentchef Peter Elstrup til klubbens hjemmeside og uddyber:

”Derfor kan de nu bruge forlængelsen til at dygtiggøre sig med henblik på en plads i den fremtidige U-trup for der igennem måske at sikre sig yderligere en kontrakt, der rækker ind i seniortiden.”

Alle tre spillere tørner i øjeblikket ud for holdets U17-mandskab.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu