Наши партнеры

Menu



Talentfuld keeper til AC Horsens

Dansk fodbold

AC Horsens har igennem de seneste uger haft den unge målmand Allan Nielsen på prøvetræning, hvilket har udmundet sig i en etårig kontrakt med ”Den gule fare”.

Den 21-årige keeper, Allan Nielsen, har de seneste uger trænet med hos AC Horsens, hvor man har vurderet ham som en talentfuld målmand. Nielsen har derfor underskrevet en etårig aftale med klubben.

”Allan Nielsen har ydet en fin indsats under træning og nu får vi mulighed for at se hinanden an det næste års tid. Han er en ung målmand, som kan udvikle sig endnu mere og vi glæder os til at være med til at indfri hans potentiale,” siger sportsdirektør Jesper Hansen til klubbens hjemmeside.

”Ambitionen er at udvikle mig så meget som muligt og så må vi se, hvor langt det rækker. Forhåbentlig kan vi blive enige om at forlænge kontrakten om et års tid,” siger Nielsen ligeledes til klubbens hjemmeside.

Der er ingen tvivl om, at ambitionerne er store hos den unge målmand.

“Jeg forventer, at komme ind i en positiv udvikling og på sigt kunne lægge billet ind på en bænkeplads i SAS Ligaen. Der skal arbejdes hårdt, men jeg glæder mig rigtig meget til at arbejde sammen med Søren Jochumsen, som jeg ser som en af de bedste keepere i ligaen,” siger Nielsen til TotalBold.dk.

Nielsen har tidligere repræsenteret Silkeborg IF, Kjellerup og Vejle.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu