Thomas Sørensens klub Stoke har netop forstærket truppen med en West Ham-profil. Det vækker stor glæde hos Stoke-manager Tony Pulis.
Tilskuerne på Britannia Stadium skal nu gøre sig fortrolige med et nyt ansigt. Stoke har nemlig hentet den tidligere West Ham-spiller Matthew Etherington.
Overgangssummen er ikke oplyst, men Etherington har i hvert fald skrevet kontrakt med Stoke for tre et halvt år, hvilket glæder Stoke-manager Tony Pulis:
”Jeg er meget tilfreds med, at vi har skrevet kontrakt med en spiller af Matthews kaliber,” siger Pulis til klubbens hjemmeside.
Stoke har derved fået sin første forstærkning i dette års første transfervindue.
Skriv et svar