Наши партнеры

Menu



Sympatisk sponsoraktion fra Aston Villas side

Engelsk fodbold

Engelske Aston Villa har indgået en aftale med velgørenhedsorganisationen, Acorns Childrens Hospices, som fremover vil pryde sponsorpladsen på Birmingham-klubbens spillerdragt.

Acorns Childrens Hospices driver hospitaler for dødeligt syge børn. Og nu får velgørenhedsorganisationen med det gode formål altså en særdeles fremtrædende og prominent reklameplads, når de i den kommende sæson skal have deres navn stående på Aston Villas spillerdragt.

Aston Villa har gennem nogle år ført et samarbejde med organisationen, som ifølge klubbens hjemmeside har udviklet sig så positivt, at det var klubben selv, som tog kontakt til Acorns omkring et samarbejde med Acorns som hovedsponsor. Og nu har parterne altså nået en aftale, som gør Acorns Childrens Hospices til hovedsponsor for sæsonen, 2008/2009.

Det er blevet vurderet, at Aston Villa vil tjene omtrent 20 millioner kroner mindre ved at tage velgørenhedsorganisationen til sig som sponsor i forhold til, hvis man havde valgt et ganske normalt, kommercielt firma som sponsor. Dog har beslutningen nydt fuld opbakning fra klubbens top, hvor den rige, amerikanske klubejer, Randy Lerner, også har sagt god for Acorns.

Aston Villa er dog ikke først med en aktion af denne type, da FC Barcelona for to år siden indgik en lignende aftale med UNICEF, som også nu er at finde på catalanernes spillerdragt.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu