Наши партнеры

Menu



Sygdom tvinger Poulsen væk fra startformationen

Italiensk fodbold

Juventus’ danske midtbanespiller, Christian Poulsen, regner ikke med at være en del af startopstillingen, når holdet møder Torino i morgen, fordi danskeren har været plaget af sygdom hele ugen.

Juventus’ Christian Poulsen har tilbragt det meste af ugen i sin seng, eftersom han har været plaget af sygdom. Derfor har Poulsen først kunnet snøre støvlerne i dag, og deltage ved dagens træning.

Grundet sin ufrivillige pause fra træningen, regner Poulsen ikke med, at han er en del af startformationen i morgen. Dette var ellers tilfældet i sidste uge mod Napoli, hvor han spillede hele kampen, og lagde op til sejrsmålet, da Juventus vandt 1-0.

”Jeg har været lidt syg det meste af ugen, så jeg er først begyndt at træne med i dag. Derfor regner jeg ikke med, at jeg er fra start mod Torino,” fortæller Christian Poulsen til sporten.dk.

Juventus spiller lokalderby mod Torino i morgen. På trods af at landsholdsspilleren ikke forventer, at starte inde, så håber han alligevel på at cheftræneren vil udtage ham til truppen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu