Den sydafrikanske midtbanespiller Benedict Vilakazi har skrevet kontrakt med AaB. De seneste uger har landsholdsspilleren imponeret til prøvetræning i klubben.
Den 24-årige sydafrikanske midtbanespiller Benedict Vilakazi skifter til danske AaB, som har købt ham fri af sin kontrakt med Orlando Pirates, hvor han har spillet de seneste otte sæsoner. Det er blevet til 184 kampe med 58 mål til følge. Samtidig har han også optrådt på det sydafrikanske landshold. Her er det blevet til 30 kampe og to mål.
Han har skrevet under på en femårige kontrakt, og bliver AaBs fjerde forstærkning denne sommer, hvor også Karim Zaza, Martin S. Jensen og Andreas Johansson er blevet hentet.
”Vi har set ham an til træningen og mener at han kan blive en rigtig god spiller i SAS Ligaen. Samtidig giver det os naturligvis endnu flere strenge at spille på i forhold til spillertruppen,” sagde sportsdirektør Lynge Jakobsen og fortsatte.
”Teknisk er han meget velfunderet og da han samtidig gør det godt både offensivt og defensivt er han en meget alsidig spiller,” lød det videre fra Lynge Jakobsen.
De må dog vente en til tre uger i AaB inden de kan benytte deres nye spiller. Først skal både arbejds- og opholdstilladelsen nemlig på plads.
[b]OK[/b] Las os håbe at han for en god tid i Aab.
– HEYA [b]LYNGBY BOLDKLUB![/b]