Forsvarsspilleren Erik Edman er blevet skadet, og er yderst tvivlsom til opgøret mod Danmark i Parken.
Zlatan Ibrahimovic, Kim Källström og Fredrik Ljungberg er i forvejen tvivlsomme til opgøret. Nu har den svenske landstræner Lars Lagerbäck fået mere at tænke over, da venstrebacken Erik Edman fra Rennes har pådraget sig en muskelskade på forsiden af låret.
“Jeg blev undersøgt med en slags ultralyd, som viste en form for brist, men der er ikke noget, der er sikkert endnu,” sagde Edman til den svenske avis Expressen, og tilføjede, at det endnu var for tidligt at sige, om han bliver klar til kampen mod Danmark.
“Men det føles ikke godt. Så meget kan jeg sige.”
Sverige spiller mod Danmark i Parken den 2. juni.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar