Наши партнеры

Menu



Svensker skifter til FC Nordsjælland

Dansk fodbold

Malmø FFs svenske U21-landsholdsspiller Marcus Pode skifter til danske FC Nordsjælland på en fireårig kontrakt.

FC Nordsjælland præsenterede i dag den første forstærkning til den kommende sæson. Det nye navn i klubben blev, som de fleste havde regnet med den svenske U21-landsholdsspiller Marcus Pode, der ikke kunne enes med tidligere AGF-træner Søren Åkeby i Malmø FF.

Marcus Pode glæder sig utrolig meget til at skulle spille for FC Nordsjælland, som med cheftræner Morten Wieghorst i spidsen spiller meget offensivt fodbold.

”Jeg har valgt FC Nordsjælland, da jeg her vil få de bedst mulige forudsætninger for succes. I FCN kommer jeg til at spille på et ungt offensivt hold, som altid skaber mange chancer, og som har en fantastisk evne til at producere kvalitetsangribere. Jeg regner også med at skiftet til FCN styrker mine landholdschancer på såvel U-21 som på A-landsholdet, sagde Pode til FC Nordsjællands hjemmeside.

Cheftræner Morten Wieghorst var meget tilfreds med holdets nye forstærkning.

”Vi ønsker at fortsætte den offensive og målsøgende stil, og derfor er det herligt med endnu et offensivt kvalitetskort på hånden. På trods af sin unge alder, så har Marcus allerede masser af erfaring fra såvel Allsvenskan, landsholdet og europæiske cup kampe,” fortalte træneren.

Den svenske angriber har sat sin underskift på en fireårig kontrakt med FC Nordsjælland.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu