Наши партнеры

Menu



Svensk trænerduo stopper på landsholdet

Andet fodbold

Sveriges landstræner Lars Lagerbäck kunne i dag fortælle, at både han og hans assistenttræner Roland Andersson, stopper i deres respektive stillinger på landsholdet.

Gårsdagens nederlag betyder, at Sverige nu skal sætte deres lid til, at Portugal taber point til Malta i deres sidste kamp, og Malta regnes for tabere på forhånd, idet de kun har et point på kontoen i hele gruppespillet.

Som konsekvens af dette, kunne Sveriges landstræner, Lars Lagerbäck, i dag meddele, at han og assistenttræneren stopper på deres poster.

“Roland og jeg stopper. Det har vi besluttet nu. Vi talte om det allerede i går, og vi har talt om det igen her til formiddag. Vi har meddelt Lars-Åke Lagrell (formanden for det svenske fodboldforbund, red.) vores beslutning. Lars-Åke og jeg var enige om, at det var den bedste løsning. Vi har også talt med spillerne og meddelt dem beslutningen,” fortalte Lars Lagerbäck på dagens pressemøde og tilføjede:

“Lige nu føles det hele meget tungt og trist. Lige nu er jeg mest bare skuffet over kampen mod Danmark.”

Lars Lagerbäck blev svensk landstræner i 2000, efter at have været assistenttræner i to år forinden. Han dannede cheftræner-duo med Tommy Söderberg i fire år, hvorefter han blev cheftræner alene, da Roland Andersson tiltrådte som assistent. Han har ført holdet frem til EM i 2000, VM i 2002, EM i 2004, VM i 2006 og EM i 2008.

61-årige Lagerbäck står noteret for 153 kampe som landstræner, mens hans 154. og dermed sidste bliver på onsdag, når Sverige møder Albanien i den sidste og afgørende VM-kvalifikationskamp.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu