Liverpools suspenderede målmand, Charles Itandje, har nu undskyldt for sin upassende optræden under mindehøjtideligheden for Hillsborough-ofrene i onsdags.
Den franske Liverpool-keeper Charles Itandje vil være suspenderet i klubben i de kommende 14 dage, mens klubben undersøger, hvordan franskmanden nøjagtigt har opført sig under mindehøjtideligheden for Hillsborough-katastrofen, hvor man markerede 20 årsdagen.
Itandje er blevet fanget på TV-kameraer grinende, og det var dette, som udløste en suspendering. Keeperen undskylder nu for sin fremtoning og han lover således, at møde de familier, som er berørt af tragedien, hvor han vil komme med en personlig undskyldning.
”Hvis min opførsel har været krænkende for nogen, vil jeg undskylde. 1000 gange undskyld. Til klubben, til fansene og især til de familier, som har været påvirket af tragedien. Jeg er utroligt ked af det. Det var selvfølgelig ikke min mening, at fornærme nogen eller vise manglende respekt,” fortæller Itandje til Liverpool Echo.
”Jeg vil meget gerne tale med de involverede familier personligt og give dem en undskyldning. Det har aldrig været min mening at skade nogen,” fastslår han.
Læs også:

d. 19/02/2026 23:55 |
Skriv et svar