Sunderland har forlænget kontrakten med angriberen Kenwyne Jones. Således løber Jones’ aftale med klubben de kommende fire et halvt år frem.
Sunderlands 24-årige angrebsprofil Kenwyne Jones, har været en eftertragtet herre under dette transfervindue, men i dag understregede Jones, at han vil blive i klubben, da han underskrev en kontraktforlængelse.
Jones vil med sin nye kontrakt være på Stadium of Light indtil 2012/2013-sæsonen er færdigspillet
”Jeg er meget tilfreds med, at Kenwyne ar skrevet under på så lang en aftale. Han er ung og har en lys fremtid foran sig. Han har allerede bevist, at han er en nøglespiller for os. At der har været interesse fra topklubber, beviser bare, hvilket aktiv han er, og det er fantastisk, at han vil være i Sunderland i mange år endnu,” fortæller klubbens manager Ricky Sbragia til klubbens hjemmeside.
Jones skiftede i 2007 fra Southampton til Sunderland, som i skrivende stund ligger på 15. pladsen i Premier League.
Skriv et svar