Наши партнеры

Menu



Stuttgart vil have Hleb permanent

Tysk fodbold

Stuttgart har i den kommende sæson fået Aliaksandr Hleb på en lejeaftale fra Barcelona, men tyskerne håber allerede nu på, at de kan få hviderusseeren på en permanent kontrakt.

Aliaksandr Hleb blev aldrig den store succes i Barcelona, som hentede hviderusseren i Arsenal. Nu er han tilbage, hvor det hele startede i Stuttgart, hvor han kom til, efter han takkede nej tak til et lejetilbud fra italienske Inter.

Det tyske hold har en klausul i kontrakten, der siger, at de kan købe midtbanespilleren om et års tid, og den mulighed er de meget glade for.

“Vi har bragt ham tilbage, og han er en rigtig god midtbanespiller. Vi har i de sidste tre måneder forsøgt at få ham tilbage, og nu lykkedes det endelig, så jeg er utrolig glad, og hvis vi kan, så vil vi sikre ham permanent, når lejeaftalen udløber,” siger Stuttgarts Horst Heldt til Rhein-Neckar-Zeitung.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu