Det danske fodboldforbund DBU har ikke glemt manden der løb ind på banen i den berygtede kamp mod Sverige i 2007. DBU kræver 1,9 millioner af den nu 31-årige mand.
Mange danske fodboldfans nærede et stort had til ham, mens alle stadig husker den aften i 2007. Nu vil hans bankmand formentligt også være ude med en røffel til ham.
Fodboldidioten, som han blev døbt af pressen, satte en negativ milepæl i den danske fodboldhistorie, da han løb ind på banen i kampen mod Sverige i 2007, hvor han forsøgte at slå dommer Herbert Fandel ned. Hvis det står til DBU, så skal han bøde med 1,9 millioner kroner for forseelsen.
Beløbet vil DBU forsøge at kratte ind onsdag hos danskeren, når sagen skal for Københavns byret.
DBU mistede penge på grund af episoden. Dels fordi Danmark blev taberdømt, dels på grund af en bøde fra det europæiske fodboldforbund, UEFA, og dels fordi DBU var tvunget til at flytte de to følgende kampe til mindre stadions – med mindre entréindtægter.
Parken Sport og Entertainment havde varslet en erstatningssag på syv millioner kroner mod baneløberen på grund af mistede indtægter, men har siden besluttet sig for at droppe sagen. Tidligere er baneløberen i en straffesag blevet idømt 20 dages ubetinget fængsel. Parterne skal onsdag i retten give deres version er begivenhederne i Parken, men der ventes ikke at falde dom samme dag.

d. 16/03/2026 23:37 |
Skriv et svar