Real Madrids kantproblemer har ført til interesse for den 26-årige Christian Maggio.
Under weekendens kamp mod Barcelona, en kamp som Real Madrid tabte 2-0, måtte hollandske Wesley Sneijder spille højre kant, mens Míchel Salgado overtog Sergio Ramos’ plads på højre back. Ikke den heldigste situation for de spanske mestre, der nu leder efter mere bredde i truppen.
En kandidat kan meget vel være Napolis Christian Maggio, der tidligere på året fik sin debut på det italienske landshold. Real har allerede været på besøg i Italien for at kigge på spillere, og her faldt Maggio i deres smag.
“Jeg ved, at en række scouts kom til Napoli for at kigge på andre spillere, men de faldt for Maggios kvaliteter. Real Madrids udsendte var meget imponeret af Christian. Jeg er bekendt med situationen, og interessen er der helt sikkert,” siger Maggios agent, Massimo Briaschi, til Radio Kiss Kiss.
Maggio, der kom til Napoli sidste sommer fra Sampdoria, kan både spille højre back og højre midtbane.
Skriv et svar