
AaBs svenske kantspiller Mattias Lindström får højst sandsynligt ikke forlænget sin kontrakt med den nordjyske klub, og det har fået adskillige klubber til at melde sin interesse i svenskeren, der har kontraktudløb til vinter.
I den nærmeste fremtid udløber Mattias Lindströms mulighed for at benytte sig af forskerordningen, og dermed skal AaB hoste op med en hel del penge, hvis kontrakten med svenskeren skal forlænges. Muligheden for at nordjyderne ikke vil forlænge kontrakten, der udløber til vinter, er til stede, og derfor har en masse klubber meldt sin interesse.
De to Stokholm-klubber AIK og Djurgården, de to norske klubber Vålerenga og Stabæk, samt unavngivne hollandske og tyrkiske klubber skulle have udvist interesse for svenskeren.
Til Helsingborg Dagblad bekræfter Lindström, at der er topklubber fra Sverige, som er ude efter hans underskrift.
“Nogle topklubber i Allsvenskan har forhørt sig hos min agent,” sagde Lindström og uddybede, at han gerne fortsatte i AaB, hvis de kunne blive enige.
“Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte, men med den nye skat bliver det for dyrt for Ålborg og det forstår jeg også godt.”
Skriv et svar