
Steven Gerrard pådrog sig i gårsdagens FA Cup-omkamp mod Everton en forstrækning, der vil holde ham ude af spillet i godt tre uger.
Liverpool røg i går ud af FA Cuppen, da Everton gjorde det onde ved dem i den forlængede spilletid, og som om nederlaget ikke var nok, så mistede Liverpool også Steven Gerrard efter et kvarters spil, da han måtte udgå med en skade.
“En scanning har vist en forstrækning i Stevens venstre ben. Han er ude af spillet i omkring tre uger,” skriver klubben på sin hjemmeside.
Hvis prognosen holder, så misser Gerrard Premier League-kampene mod Portsmouth og Manchester City, mens han også er tvivlsom til holdets første opgør mod Real Madrid i Champions League.
Skriv et svar