Ståle Solbakken og FCK er kun en enkelt runde væk fra Champions League-gruppespillet, og det bliver ikke før, at det er en realitet, at forstærkninger kan komme på tale.
FC København spillede her til aften 0-0 med norske Stabæk, og dermed spillede de danske mestre sig en runde fra Champions League-gruppespillet. Trods dette skal der ikke hentes forstærkninger ind nu.
“Der kommer helt sikkert ikke indkøb nu. Det kommer ihvertfald ikke på tale, før vi har klaret den helt,” siger Ståle Solbakken til norsk Viasat.
Hvis FC København skulle ryge ud i næste runde, så vil holdet være klar til gruppespillet i Europa League.
“Det er fjerde år i træk, at vi er klar til gruppespil. At vi skal ud at spille europæisk, er meget vigtigt for os”, siger Solbakken.
” Vi spiller ikke en god kamp offensivt i dag, men underlaget er også svært. Det er ikke en undskyldning, men en forklaring. Vi har fortsat 30 procent at give af,” slutter den norske FCK-træner om 0-0-kampen mod Stabæk.
Skriv et svar