
FC København tabte i går 1-0 til AGF, men på trods af nederlaget, var holdets cheftræner, Ståle Solbakken, tilfreds med sit mandskabs samlede indsats.
“Jeg synes desværre vi har set det før. Vi skabte en del målchancer, men det falder ikke rigtigt vores vej, hvilket også illustreres af, at de får et mål på en tvivlsom offside, mens vi får et mål underkendt på en tvivlsom offside,” forklarer Ståle Solbakken til klubbens hjemmeside, og han fortsætter:
“Jeg synes vi mangler lidt speed, specielt på midtbanen, Men alle mand prøvede, og jeg mener virkelig alle mand, men det gik desværre ikke. På tirsdag, da skal vi lykkes foran mål, og i modsætning til i dag, så skal spillerne ikke lade sig stresse af, at de måske har brændt en eller to chancer.”
“De skal bare prøve, og så skal målene nok komme. Offensivt gør vi meget rigtigt, vi skaber chancerne, men så kommer vi atter bagud, og det koster en masse kræfter. Jeg synes vi mangler lidt fysisk power, og der skal vi være på plads på tirsdag – men heldigvis, så har vi jo klaret os meget bedre i Europa, end vi har gjort i SAS Ligaen indtil videre,” slutter nordmanden.
Læs også:
Skriv et svar