
På torsdag skal FC København forsøge at sikre videre avancement i UEFA Cuppen på udebane mod Manchester City. Det bliver dog uden Cesar Santin, der højst kan få en rolle som joker.
Cesar Santin var tvivlsom til det første opgør mellem FC København og Manchester City i Parken, og her var den brasilianske angriber med fra start, men han måtte senere lade sig udskifte. Han kommer helt sikkert ikke til at starte inde på torsdag, når der bliver spillet returopgør i Manchester.
“Det er desværre udelukket at Cesar Santin spiller fra start, i bedste fald kan han få en rolle som joker,” siger Ståle Solbakken TV2.
Det er igen lysken, der driller Santin, der også selv udtaler, at han ikke kan spille, hvis han har lige så store smerter, som han havde i dag, hvor FC København trænede en sidste gang i Parken.
Skriv et svar