Наши партнеры

Menu



Ståle: Kun i startfasen

Dansk fodbold

FC København var mere end overlegne, i søndagens kamp mod de forsvarende danske mestre, AaB, men hvis man skal tro FCK’s cheftræner, Ståle Solbakken, så er man kun i startfasen.

Det har været en elendig sæsonstart for de danske mestre, der overhovedet ikke har levet op til den standard som man har vist internationalt. Også i gårsdagens kamp mod FC København haltede man konstant bagefter, og endte med at få lidt af en lussing på 3-0.

FC København var hele kampen igennem det bedste hold, og leverede en indsats, der var et mesterhold værdigt. Alligevel mener cheftræneren, Ståle Solbakken, at man kun stadig er i opbygningsfasen:

”Vi er i startfasen med dette hold, men har allerede taget mange hurtige og store skridt. Men vi kan først se, hvor langt det rækker, når vi kommer ind i en dårlig periode og ser, hvor meget vi kan begrænse i den,” siger FCK-træner Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Sejren over de forsvarende mestre bragte FC København op på en tredjeplads i ligaen, syv point efter topholdet OB, der dog har spillet en kamp ekstra i forhold til københavnerne.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu